fbpx

Praktisk information

Mange spørger mig hvor mange sessionerne der er nødvendige. Der findes ikke noget standardsvar, fordi vi er forskellige. For nogle mennesker kan det være tilstrækkeligt med to til fire sessioner, mens andre har behov for et længerevarende forløb. 

For at du får et optimalt udbytte, vil jeg anbefale dig at du arbejder konsekvent med de opgaver, som du får af mig hver gang. I tiden mellem sessionerne er det op til dig at arbejde med det aftalte, hvorefter du vil modtage nye værktøjer til din videre personlige udvikling. Det er nemlig altafgørende for din udvikling at du tager ansvar for dit nye liv.

Under hver session tager jeg notater, som er med til at bevare overblikket over det talte. Notaterne bliver opbevaret et sikkert sted og overholder GDPR.

Skulle du have behov for at aflyse en coaching session, beder jeg dig om at det sker senest 24 timer før. Du kan sende mig en mail på kontakt@barbarajuen.dk. Ikke-aflyste coaching sessioner beregner jeg som fuld session. 

 

Du bestemmer, hvor din coaching foregår

Det er ikke lige meget, hvor din coaching finder sted. Det skal nemlig være et sted, hvor du føler dig tryg. Det kan være online, over telefon, på mit kontor i Farum eller Værløse eller et andet sted efter aftale. Vi kan også mødes i naturen. I skoven, ved søerne, eller i din eller min have (der pålægges evt. transportudgifter). Det er helt op til dig. 

At arbejde i naturen er noget ganske specielt. Naturen forærer os en masse fordele, som kan hjælpe dig i forløbet. Naturen sænker pulsen og blodtrykket, og den har en afstressende effekt. It´´ s magic. Og det er ikke noget, som jeg har opfundet. Der er faktisk en masse videnskabelig forskning på dette område.

Vi kan gå en tur eller vi kan sætte os et sted, og jeg tager naturligvis altid hensyn til din fysiske og psykiske formåen. Det vigtigste er, at du føler dig tryg, og at stedet indbyder til ro, mental fordybelse og eftertænksomhed.

Undervejs i dit forløb vil jeg vise dig forskellige meditative øvelser, som styrker din bevidsthed, beroliger dit sind og tømmer din hjerne for eventuelle negative tanker. Husk derfor praktisk påklædning og sko til dette formål.

Coaching er en proces, som kan føre dig til steder, du kun drømte om

At starte i et coaching forløb er en spændende rejse, som kræver mod. Mod, fordi du ikke ved hvad der sker undervejs. Du har selvfølgelig et mål, men du skal overkomme dine forhindringer, som indtil nu har spændt ben for dig og dermed forhindret dig i at realisere dine drømme. 

Men når du har erkendt dine forhindringer, så er der noget at arbejde med, og det er nu nye døre åbner sig. Og det føles som en enorm lettelse at åbne nye døre, og opdage hvad der gemmer sig bag dem. 

 “The point of no return”, hvor du siger farvel til noget. Men samtidig får du noget nyt, noget bedre i stedet for.

 

Tak for chancen til at bedre selvindsigt, det har været værdifuldt. Jeg har fået bekræftet, og alligevel til min egen undren, at personlig udvikling er en evig rejse. Jeg er spændt på fremtiden og det arbejde jeg har foran mig for at leve bedre, og at være tro mod mit bedste jeg. Det binder dårlig energi ikke at gøre det og har mange konsekvenser, som forstyrrer et godt flow. Du har været behagelig, rolig, positiv go med smil vist mig vejen, jeg ikke selv kunne finde. (Mona, 72 år)

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere