Skab dig et bedre liv til trods for kronisk sygdom, fysiske smerter og psykisk ubehag ved hjælp af coaching og psykosomatisk fysioterapi

Lider du af en af nedenstående symptomer og ønsker forandring, så er du landet på det rette sted.

  • Kronisk hovedpine
  • Migræne
  • Kronisk ondt i maven
  • Diffuse smerter og symptomer, som ikke kan forklares af lægen
  • Kronisk ondt i ryggen
  • Svimmelhed
  • Smerter efter piskesmæld (whiplash)
  • Følger efter hjernerystelse
  • Depression
  • Angst

Har du andre symptomer/smerter er du velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

Hos mig tilbydes du en blanding af coaching og psykosomatisk fysioterapi. Jeg kombinerer begge dele, da det har en stor effekt at kombinere det kropslige med det mentale aspekt. Vi er nemlig ikke enten eller. Dine tanker påvirker din krop, som atter påvirker dine følelser og din adfærd. Når du bliver bevidst omkring denne sammenhang kan du lære at alt kan se anderledes ud. Du har utrolig stor magt og kan meget mere end du troede var muligt!

Jeg udfordrer dig mentalt til at forholde dig til dig selv, din sygdom og dine smerter, og derved kan du finde nye alternativer. Sammen undersøger vi hvad dit mål er, hvad der forhindrer dig og hvordan du kan motivere dig selv til at ændre dit liv. Mange mennesker lader sig begrænse af deres smerter i frygt for at tilstanden forværres. Men sådan forholder det sig ikke altid i virkeligheden. Og derfor er der gode muligheder for at “omprogrammere” dig selv i at håndtere svære situationer til trods af smerter og sygdom på en mere hensigtsmæssig måde. Når du lærer at håndtere livets svære situationer, vil du komme styrket igennem livet. Du vil nemlig få øje på nye sider af dig selv og blive mere bevidst om hvordan du i virkeligheden ønsker at leve dit liv. Du vil opleve at du får mere frihed og kan leve et mere aktiv liv med mere glæde. Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er muligt. 

Vi arbejder også med de kropslige elementer, hvor der bl.a. kan indgå afspænding, visualisering, fysiske øvelser. Dette er vigtigt for at du kan mærke hvordan det føles i din krop, når du har ændret dit mentale mindset. 

Og tro mig, det er fantastisk at opleve, når kropsholdningen ændres, smilet kommer frem og personen udstråler positiv energi. Jeg har set det så mange gange igennem mine 18 år som fysioterapeut. Mange af mine klienter opdager også at de kan stoppe eller reducere deres medicinforbrug. 

 

PS. Jeg oplever tit at selvom mange ønsker forandring, så tøver de alligevel og springer fra i sidste øjeblik. Det er naturligt at der opstår tvivl omkring egen formåen. Men husk at spørge dig selv: “Hvad har jeg at miste ved at prøve?”

PS: Ved helbredsmæssige problemer kan du få tilskud af Danmark, da fysioterapi er dækket af Danmark. 

Coaching, der tager udgangspunkt i dig

Som fysioterapeut har jeg en god forståelse for dine smerter, og som coach ved jeg at du med stor sandsynlighed har lært at begrænse dig selv. Jeg hører tit ”Det kan jeg ikke, fordi min ryg/nakke ikke kan klare det. Så får jeg bare meget mere ondt.”

Men er du klar over at i de fleste tilfælde er det faktisk slet ikke din krop, som sætter begrænsningerne? Det er nemlig dit mindset, som fastholder dig i offer rollen. Du er blevet overbevist af både dig selv og dine omgivelser at du lige pludseligt skal begrænse dig og konstant skal passe på. Dette har sandsynligvis også været relevant i nogen tid, men hvis du for alvor ønsker forandring så må du vælge at tage ansvar for dit liv igen.

Har du også overvejet din medicinforbrug? I den akutte fase kan medicin have god effekt, men på sigt skal du forholde dig kritisk. Er medicinen streng nødvendig eller er det bare blevet en sovepude? 

Måske synes du nu at jeg lyder for hårdt, når jeg siger at du skal tage ansvar. Du synes sikkert at du er et ansvarligt menneske. Men i offerrollen har du fravalgt at tage det fulde ansvar. Du kan altid finde en eller anden forklaring for hvorfor du har det dårligt: det er vejrets skyld, det er min families skyld, det er fordi min ryg er svag, … Dette giver en følelse af ikke at have indflydelse på dit eget liv. Og derfor ender du med selvmedlidenhed, vrede overfor dig selv og andre og frustration.

Men sådan behøver det ikke at være. Bryd uhensigtsmæssige mønstre, lær at styre dine tanker og din krop vil takke dig.

DSC_0587

Din tilstand påvirker dine beslutninger

Allerede ved min første kontakt med et andet menneske observerer jeg hvordan kroppen bruges, samt hvordan stemmeføringen og vejrtrækningen er. Mine klienter er ikke i balance, når de starter hos mig i et forløb. Men dette skal der arbejdes med, fordi en negativ tilstand blokerer for forandring og dermed fremgang.

Det er tankevækkende at de mange mennesker med kroniske smerter kører på en autopilot og har svært ved at navigere rundt i forskellige tilstande. Mennesker med smerter har mindre energi, og derfor er det også nemmere at vælge bare en tilstand. Desuden er det bekvemt og du er tryg ved det kendte. Men det er uhensigtsmæssigt, hvis det er en negativ tilstand du har valgt. Tankegangen bliver mere og mere negativ og snart eksisterer der ikke mere noget som helst godt mere. Og når der ikke er noget godt, så forværres smerterne og øvrige symptomer.

Under et coaching forløb for kroniske smerter og sygdom lærer du at styre din tilstand mere nuanceret og mere hensigtsmæssigt. Når du behersker dette vil du opleve hvordan din krop begynder at slappe mere af og at dine gener begynder at aftage. 

Når du lærer at håndtere en svær situation, vil du komme styrket igennem denne situation. Du vil få øje på nye sider af dig selv og bliver mere bevidst om hvordan du ønsker at leve dit liv – til trods for smerter og sygdom. Hvem skal bestemme? Du eller din krop? 

"You don´t have to be sick to get better."
Michael Josephson

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere