”Jeg har været hos mange fysioterapeuter og læger, men oplevede kun at få standardøvelser og beskeden om, at jeg burde tabe mig og lære at leve med mine smerter. Det var hårdt at høre, for jeg lever sundt og er aktiv – men mine smerter blev kun værre af de øvelser, jeg fik. Jeg følte ikke, at nogen rigtig lyttede til mig.
Hos Barbara var oplevelsen helt anderledes. Hun mødte mig med varme og forståelse og for første gang følte jeg mig set som et helt menneske. Hun lyttede, forklarede hvad der skete i min krop – blandt andet i forhold til stress og angst – og vi lavede en behandlingsplan sammen. Med hendes 'magiske hænder', øvelser og masser af mental støtte fik jeg både lindring, håb og styrke.
Jeg glædede mig til hver eneste behandling og gik altid derfra med lettelse og fornyet optimisme. Det har betydet utrolig meget for mig, at Barbara så hele mig – ikke bare mine smerter."
Ditte, 53 år