fbpx

Min allerførste blog

Sikke en stor dag, i hvert fald for mig

Er du klar over hvor mange ting du og jeg tager for given? Jeg tænker ikke altid over at et andet menneske har brugt tid og energi på at lave noget, som beriger mit liv, som gør mit liv nemmere, som gør mig glad osv.

For mig er det et nyt og stort skridt at skrive et blog indlæg. Det her er mit FØRSTE blokindlæg nogensinde. Jeg har faktisk aldrig fulgt andre bloggere. Jeg sidder i min sofa, omringet af mine to hunde, og tænker på højtryk hvad jeg skal skrive om. Det tager dig ikke lang tid at læse min blog, men det kommer til at tage tid for mig at skrive bloggen. Og jeg ved at mine læsere allerede efter få linjer dømmer mine ord. Kan du lide teksten, læser du videre. Kan du ikke, så klikker du dig hurtigt væk.

Som coach er jeg vant til at hjælpe andre med deres personlige udvikling. Og derfor ser jeg mig selv som min egen klient lige nu. Jeg er igang med at lære noget nyt. Jeg må finde min egen stil. Jeg må finde ud af hvad mine læsere kan lide og ikke kan lide. Hvordan kan jeg berige dig bedst muligt?

 

I mit arbejde som coach og fysioterapeut møder jeg mange mennesker, som synes at jeg har et vildt spændende og meningsfyldt arbejde. Imens de synes deres eget liv er enormt kedeligt. Hvordan kan det være? Grunden er at du måske synes, at det du laver ikke har betydning nok.

Men har du virkelig tænkt over hvor meget værdi du skaber for mig og andre? I mine øjne kan vi alle skabe værdi for os og andre. Vinduespudseren sparer mig for tid og jeg bliver så glad for at jeg kan kigge ud af vinduerne igen. Kassedamen smiler venligt til mig og det gør mig glad. Min IT-mand har designet en hjemmeside, som jeg kan lide. En sælger har vejledt mig rigtig godt, da jeg skulle købe golfudstyr (og jeg fik selvfølgelig brugt penge, men det vidste jeg jo godt). Tænk, hvor kedeligt en mælkekarton ville være, hvis ikke en eller anden brugte tid på at designe den. Jeg kunne blive ved …

Jeg håber at du bliver inspireret af min første blog. Og jeg takker dig for at du læste den igennem. Og jeg takker dig for dit bidrag. Måske laver du noget, som gør mig glad – uden at jeg aner det.

Verden bliver et bedre sted, hver gang vi alle gør noget med en god intention.

Kærlig hilsen

Barbara

 

 

 

 

 

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere